Nokon gonger vil eg berre legge meg i mitt hi.
Eg går og går, men kjem liksom aldri til døre...
Koffor seier eg, koffor må eg alltid være ein knoppe i staden for ein blome?
Me har høyrt det er sagt: Tre er ein for møkje.. Men eg seier deg no: Vil du også være med, så heng på med meg! Og mil etter mil skal me vandre.. vandre seier eg.. vandre i ljoset..
Men om du har planlagt å fiksere, så kaster eg inn hanklede.. Det skal du berre vete! Alt for ofte høyrer eg flere og flere steike. Crap the shits out tenkje eg då. Steike? Steike, det er slekt mor mi gjer.. ja, ikkje for å sjokkere deg eller noko, men BESTEMOR MI gjer det til og med. Er du ein løkhals liksom? Nei, det var det eg tenkjde.. ingen løkhals! Men eg har førestella meg at du meir er en slags galle... ja, som i blære - galleblære!Dei grønne veit du.. Men nok om deg.
Men ove te sake...
Ein gong, då skal dei alle ta på deg angreanletet. Då skal dei seie: Hukser du den gongen me kosa oss i lag på reformasjonens dag? Og då skal eg seie: Nei det gjer eg ikkje.. Du var ikkje der.. nei, for då eg trente ein neste, var du ikkje der, var du ikkje der!Men veit du kva? Eg kosa meg i trass.. eg ba ikkje om møkje.. og når eg tenkte meg om, så var det grett. Dermed basta!
Apropos... Var det nødvendeg å være så bastant? Du er vel ikkje pyse? reddhare?
Bestem deg i dag!
Og ein sisste ting.. for å sette glasset på lokket...
Kvifor skal alle parre seg? det er greitt å være singulær.. kvitfor e alle så universelle?